Amagerhus åbner klokken 6.30. Vi spiser morgenmad indtil klokken 7.50 på en af stuerne. Kl. 8.00 åbner de resterende stuer.
Ca. kl. 9.30 (Vuggestuen kl. 09.00) får børnene rugbrød og grøntsager.
Kl. 11.30 er der frokost (Vuggestuen kl. 11.00). Den består enten af et varmt måltid som f.eks. supper, grød, kød, vegetar og kødretter, eller rugbrød med pålæg, hvor børnene selv smører rugbrødet. Vi serverer vand til.
Husk at give besked hvis vi skal tage særlige hensyn til barnet, så som f.eks. allergi eller religion!
Efter frokost går vi som regel ud på legepladsen mens vuggestuen sover til middag.
Klokken 14 spiser vi eftermiddagsmad kaldet ”Frugt”. Vi får som regel hjemmebagt brød og frugt skåret i små stykker. Hertil serveres mælk og
vand.